Om Carl August Lorentzen

21. oktober 1896 - 1. juni 1958

carlbillede2Carl August blev født i 1896 på Frederiksberg som nr. to af en børneflok på fire. Hans forældre, Niels Jørgen Carl Lorentzen og hustruen Caroline Augusta Lorentzen blev gift den 3. december 1893 i Frederiksberg Kirke. Caroline var 16 år og Niels Jørgen 11 år ældre.

I februar 1895 blev Ellen født, Carl August den 11. oktober 1896, Vilhelm i november 1898 og Christine Elise i oktober 1900.

Faderen arbejdede i begyndelsen som smed på Burmeister og Wain. Efterhånden tiltog hans alkoholproblemer, han mistede sit gode job, og blev senere arbejdsmand på Toldboden. Problemerne tårnede sig op for familien og i maj 1905 begærede Caroline skilsmisse.

Familien blev spredt for alle vinde. Ellen blev hos moderen, Christine Elise, den yngste, kom på spædbørnehjem, Carl Augusts lillebror Vilhelm blev bortadopteret til en familien Kleine.

Desværre for Carl August blev han nødt til at blive hos sin far, der var aldeles uegnet til at tage sig ordentligt af sin lille søn. Carl August gik for lud og koldt vand, han begyndte at "hænge ud" med sin lille kusine Lona. De to små børn strejfede omkring i Købehavns gader, rapsede rosiner på Tolboden. En dag blev de pågrebet af to ældre damer i Nyboder, da de stjal fuglefoder fra et foderbræt foran damernes hus. Senere greb en betjent fat i nakken på dem, da de sprang over muren til Kongens Have med lommerne fyldt med stjålne æbler. Politiet sørgede for at Carl August, der tydeligvis ikke levede under ordentlige forhold, blev anbragt på Børnehjemmet Godthåb på Frederiksberg.

Moderen blev ekspeditrice efter skilsmissen og senere giftede hun sig med sin chef, den 17 år ældre skomagermester Frantz Lauritz Frandsen. Det skete den 1. maj 1912, men allerede inden ægteskabets indgåelse, var det blevet muligt for hende at få Carl August hjem igen. Moderen, Ellen og Carl August boede i en periode sammen i Nansensgade, indtil de flyttede ind hos Frantz i Fiolstræde 24.

Kort efter moderens og stedfaderens bryllup, blev Carl August grebet i tyveri og pengeafpresning. Hans kriminelle handlinger resulterede i Carl August allerførste dom i 1912, 60 dages tugthus. Det blev starten på en lang kriminel karriere som indbruds- og pengeskabstyv, en farverig serie af kriminelle handlinger - til tider ovenikøbet af underholdende karakter. Et pengeskabsfirma havde eksempelvis pralet af, at det fremstillede et indbrudssikret pengeskab. Det udfordrede Carl August.  Han brød ind i skabet, lagde en seddel, hvorpå der stod: "Han ku!", og efterlod en større sum penge urørt i skabet.

Lorentzen var ikke en simpel forbryder, politiet kaldte ham respektfuldt for en gentlemantyv. Han brugte aldrig våben og forsøgte kun een gang at gøre modstand, da han blev afsløret efter en langvarig flugt og blev trængt op i en baggård uden videre flugtmulighed. Carl August endte altid med at blive fanget  og dømt for forbrydelserne (pengeafpresning, pengeskabstyverier og ganske almindelige indbrud.)  I fængslet var han velanset: en høflig, intelligent fange, der nærmede sig en status af folkehelt i 1949, hvor han efter adskillige måneders møjsommeligt arbejde havde gravet en 18 meter lang tunnel under fængselsgården i Horsens Statsfængsel. Den førte ham ud i friheden, og ovenover indgangen til tunnellen stod der:

"Hvor der er en vilje, der er der også en vej".

Desværre nåede Carl August kun at være ude i ganske få dage. En gårdejer og et par karle på en gård i Ølsted, i nærheden af Horsens, overmandede ham en sen nattetime i gårdens spisekammer. Carl August havde tilbragt flere dage på gården og om natten havde han forsynet sig i spisekammeret. Kun 7 dage efter sin flugt sad Carl August atter i Horsens Statsfængsel. PH skrev en kronik i Politien den 1. januar 1950, hvor han plæderede for Carl Augusts benådning. Det kom der så ikke noget ud af, Carl August fik lov til at spendere tre måneder i straffecelle på grund af flugten. Carl Augusts flugt havde dog været så spektakulær og unik, at han fik mange sympatisører, som lykønskede ham for bedriften. Mange mennesker skrev breve og kort til ham fra nær og fjern. Han fik blandt andre en ven i forfatterinden Karen Stampe Bendix. Det førte igen videre til et venskab med en overretssagfører og hans hustru, hos hvem han senere fik ophold i en kortere periode i 1955.

Carl August Lorentzen elskede berømmelsen og ville gerne kendes for sin kunst. De senere år i fængslet lavede han spændende tegninger og snittede blyanter med figurer i toppen bl.a. af Charles Chaplin. For Carl August havde berømmelsen dog en bagside, og det endte med at han, for at blive mere anonym, tog navneforandring få år før sin død. Humoren havde han dog i behold, Carl August Lorentzen kom til at hedde Carl August Kentman.