Nyheder

Flugten for 67 år siden

Udbryderkongens mesterværk

I dag er det nøjagtig 67 år siden, at Carl August flygtede. Natten mellem den 22. og 23. december 1949 forsvandt han gennem sin møjsommeligt gravede tunnel. Det havde taget ham 11 måneder grave de tyve meter, der var mellem ham og friheden. Sidst på natten overvandt han den sidste forhindring og flygtede i nattens mørke. I skrivende stund, for 67 år siden, lå han i en åben staklade og klaprede tænder. Det var koldt, der var for åbent og for meget liv omkring ham. Derfor måtte han, da nattens stilhed igen havde sænket sig over egnen, flygte videre og nåede frem til en gård i Ølsted, ikke særlig meget længere væk, men han fandt til gengæld en lade, hvor der var ro og mulighed for at fouragere i gårdens spisekammer. Men. Det blev også det der beseglede hans skæbne og satte en stopper for flugten nogle få dage senere.